{"id":2562,"date":"2017-02-15T11:00:03","date_gmt":"2017-02-15T11:00:03","guid":{"rendered":"http:\/\/glueckstadt-matjeswochen.de\/stadtrundgang-auf-den-spuren-eines-koeniglichen-traums\/"},"modified":"2017-03-05T11:29:21","modified_gmt":"2017-03-05T11:29:21","slug":"glueckstadt-en-konges-droem","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/glueckstadt-en-konges-droem\/","title":{"rendered":"Gl\u00fcckstadt\u2026 en Konges Dr\u00f8m"},"content":{"rendered":"
[vc_row css=”.vc_custom_1487172256765{padding-bottom: 0px !important;}”][vc_column width=”2\/3″][vc_column_text]Gl\u00fcckstadt spiller en s\u00e6rlig rolle blandt byerne i vores forbundsland. Den repr\u00e6senterer en stjerneformet by, der er blevet n\u00f8je planlagt og oprettet efter idealet af en italienske ren\u00e6ssanceby.<\/p>\n

Christian den 4., konge til Danmark og hertug til Slesvig og Holsten, lod byen anl\u00e6gge i marsken t\u00e6t ved Elbens kyst. Det vigtigste form\u00e5l var at blive en konkurrent til Hamborg med henblik p\u00e5 handlen p\u00e5 Elben.
\nAlle advarsler mod at oprette Gl\u00fcckstadt uden for de beskyttende diger afviste den viljest\u00e6rke hersker med ordene: “Dat schall gl\u00fccken und dat mutt gl\u00fccken und denn schall se ok Gl\u00fcckstadt heten!\u201c (det m\u00e5 lykkes og det vil lykkes og derfor skal den ogs\u00e5 hedde Lykstad)[\/vc_column_text][\/vc_column][vc_column width=”1\/3″][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/stadtplan.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”Map” caption_location=”outside-image”][\/vc_column][\/vc_row][vc_row css=”.vc_custom_1487172244526{padding-top: 0px !important;}”][vc_column][vc_column_text]Den 22. marts 1617 grundlagde kongen byen og brugte lykkegudinden “Fortuna” som bym\u00e6rke. Udvidelsen af byen, is\u00e6r f\u00e6stningsanl\u00e6gget, blev fra 1620 fremskyndet med enorm personale- og materialeindsats. I Tredive\u00e5rskrigen kunne Gl\u00fcckstadt som eneste f\u00e6stning i landet modst\u00e5 belejringen af Wallensteins tropper.<\/p>\n

De dalevende var allerede dengang fascineret af den klare byplan med det symmetriske grundrids, som danner grundlaget for den h\u00f8je status som storsl\u00e5et by i nutiden. Siden den omfattende bysanering i 70’erne og 80’erne er en stor del af den historiske bykerne fredet.[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row css=”.vc_custom_1487172445512{border-top-width: 0.5px !important;border-right-width: 0.5px !important;border-bottom-width: 0.5px !important;border-left-width: 0.5px !important;border-left-color: #dddddd !important;border-left-style: solid !important;border-right-color: #dddddd !important;border-right-style: solid !important;border-top-color: #dddddd !important;border-top-style: solid !important;border-bottom-color: #dddddd !important;border-bottom-style: solid !important;border-radius: 10px !important;}”][vc_column][vc_column_text]P\u00e5 f\u00f8lgende adresse arrangeres byture for grupper:<\/strong><\/p>\n

Tourist-Information Gl\u00fcckstadt
\nGro\u00dfe N\u00fcbelstra\u00dfe 31
\n25348 Gl\u00fcckstadt
\nTyskland
\nTelefon +49 (0) 4124-937585
\nFax +49 (0) 4124-937586
\ne-mail: info@glueckstadt-dm.de<\/a>[\/vc_column_text][\/vc_column][\/vc_row][vc_row css=”.vc_custom_1487172631669{padding-top: 20px !important;}”][vc_column width=”2\/3″][vc_column_text]1 Marktplatz<\/strong>: Fra pladsens midte ser man tydeligt 7 radialgader, 3 pseudo-radialgader og 2 gader, som ber\u00f8rer pladsen radialt. Byens grundrids betegnede digteren Johann Rist fra Wedel som et byplanm\u00e6ssigt mesterv\u00e6rk og er enest\u00e5ende i hele den nordtyske region.<\/p>\n

2 Kandelaber<\/strong>: Den blev opf\u00f8rt i 1869 p\u00e5 markedspladsen som erstatning for den tidligere br\u00f8nd og br\u00f8ndhuset som donation fra en velhavende borger i Gl\u00fcckstadt. Den er fredet og gennemgik en omfattende restaurering i 1985.<\/p>\n

3 Rathaus, Am Markt 4<\/strong>: R\u00e5dhuset blev bygget i 1642\/43 efter kong Christian den 4.’s \u00f8nsker i stil med den hollandske senren\u00e6ssance (kongens favoriserede byggestil: R\u00f8de mursten, sandstensrammer om vinduerne, svungne gavle, minder meget om B\u00f8rsen i K\u00f8benhavn). P\u00e5 grund af den mangelfulde fundamentering var det n\u00f8dvendigt at rive det ned i 1872. Det blev nyopf\u00f8rt i 1873\/74 med en reproduktion af den oprindelige facade. En udvendig todelt trappe f\u00f8rer op til 1. sal. Slutstenen over hovedportalen er hovedet p\u00e5 et fantasiv\u00e6sen, der r\u00e6kker tunge og som skal afv\u00e6rge ulykke og onde \u00e5nder.<\/p>\n

4 Gro\u00dfe Kremper Stra\u00dfe<\/strong>: Den var f\u00f8r i tiden triumfgaden. Gennem denne gade er ni generationer af danske konger draget ind i Gl\u00fcckstadt som landsherrer. Ved enden af Gro\u00dfe Kremper Str. (i dag jernbanespor) stod i sin tid Kremper Tor. Gaden var den f\u00f8rste bef\u00e6stede vej i marsken og f\u00f8rte fra Gl\u00fcckstadt til Krempe.<\/p>\n

5 Traufenhaus, Am Markt 9<\/strong>: Til venstre for kirken st\u00e5r et af de fornemste huse i Gl\u00fcckstadt. I det treetages hus fra det 18. \u00e5rhundrede med et h\u00f8jt tegld\u00e6kket valmtag boede den velhavende k\u00f8bmand og reder L\u00f6hmann. Han donerede indbyggerne i Gl\u00fcckstadt kandelaberen.<\/p>\n

6 Stadtkirche, Am Markt<\/strong>: Den blev opf\u00f8rt i 1618-1623 som f\u00f8rste evangelisk kirke efter reformationen i hertugd\u00f8mmerne Holsten og Slesvig. Kirken, der blev bygget i senren\u00e6ssancen, har indvendigt fire store messingkroner, alle er Gl\u00fcckst\u00e4dter produktioner. Til h\u00f8jre foran indgang er der et stormflodsm\u00e6rke fra den 7. oktober 1756. Gennem digebruddet mistede 200 mennesker deres liv. P\u00e5 venstre t\u00e5rnside kan man se ankeret fra den hamborgske krigsfl\u00e5des admiralskib, som blev erobret i 1630 efter en sejrrig kamp p\u00e5 Elben.<\/p>\n

7 Bronzebuste af kong Christian den 4.<\/strong>: Til h\u00f8jre for kirken st\u00e5r en afst\u00f8bning af bygrundl\u00e6ggeren kong Christian den 4. Originalen er p\u00e5 Rosenborg Slot i K\u00f8benhavn. Busten blev afsl\u00f8ret den 22. marts 1992, da Gl\u00fcckstadt fejrede 375 \u00e5rs jubil\u00e6um.<\/p>\n

8 Kanalen<\/strong> havde byplanl\u00e6gningen udformet som kanalhavn og den havde stor betydning som handels- og omladningsplads. Velhavende borgere og erhvervsdrivende slog sig ned p\u00e5 begge sider af den. Efter lukning af kanalen i 1956 blev det tidligere \u00e5bne vandl\u00f8b genoprettet i de gamle m\u00e5l i forbindelse med bysaneringen i 1987. De ensrettede veje p\u00e5 begge sider viser tydeligt betydningen som hovedakse i byen.<\/p>\n

9 Stadtb\u00e4ckerei<\/strong>, Am Fleth 21: Siden 1632 er der et bageri i dette bindingsv\u00e6rkshus. En indmuret kanonkugle minder om angrebet p\u00e5 f\u00e6stningen Gl\u00fcckstadt i 1813\/14. S\u00e5danne kugler i forskellige st\u00f8rrelser blev anbragt p\u00e5 flere huse efter belejringen.<\/p>\n

10 Brockdorff-Palais, Am Fleth 43<\/strong>: Pal\u00e6et blev opf\u00f8rt i 1631\/32 til guvern\u00f8ren for f\u00e6stningen Gl\u00fcckstadt og amtmand for amterne Steinburg og Rendsborg, rigsgreve Christian von Pentz. S\u00e6rdeles bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig er bagfacaden i hollandsk stil af gule teglsten med vandrette b\u00e5nd af r\u00f8de mursten. Mange betydelige forretnings- og regeringsfolk har boet i denne bygning. I 1802 blev kansleren von Brockdorff ejer af det herskabelige hus. Heraf kommer navnet Brockdorff-Palais. I dag har Detlefsen-museet og byarkivet hjemme i denne bygning.<\/p>\n

11 K\u00f6nigliche Buchdruckerei, Am Fleth 37<\/strong>: I 1632 opstod her det priviligerede kongelige bogtrykkeri. Den \u00e6ldste avis i Slesvig-Holsten “Gl\u00fcckst\u00e4dter Fortuna” blev udgivet f\u00f8rste gang i 1740. I dag udgives den som en sektion i avisen Norddeutsche Rundschau. I 1775 k\u00f8bte firmaet J.J. August trykkerivirksomheden og udvidede den til et specialtrykkeri med alverdens skrifttyper og sprog. Efter 200 \u00e5r skete der igen et ejerskifte af trykkeriet. Produktionen k\u00f8rer den dag i dag, selvom det er i mindre omfang end dengang.<\/p>\n

12 Traufenh\u00e4user, Am Fleth 33<\/strong>: Begge toetages huse har skydevinduer i \u00f8stfrisisk stil: De kan kun skubbes op eller ned. De to l\u00f8verelieffer er kopier af originalerne, der er blevet fjernet fra huset pga. luftforurening og er nu udstillet i Detlefsen-museet. Reliefferne stammer fra den nedrevede digeport. Den dav\u00e6rende husejer k\u00f8bte dem for at beskytte hushj\u00f8rnet mod hestek\u00f8ret\u00f8jer.<\/p>\n

13 Reepschl\u00e4gerei, Ballhausstra\u00dfe 31 und 32<\/strong>: Da Gl\u00fcckstadt var dansk fl\u00e5debase, slog fire rebslagerier sig ned hvoraf kun familie Reinhardts rebslageri stadigv\u00e6k findes. Efter den sidste verdenskrig fik friluftsmuseet Molfsee overdraget rebslagerbanen. Her blev den genopf\u00f8rt og er funktionsdygtig.<\/p>\n

14 Soldatenbude, Jungfernstieg 13<\/strong>: Her er der en soldaterbarak fra 1633, som stort set er bevaret i original tilstand. Dengang kendte man endnu ikke kaserner. I Gl\u00fcckstadt blev den f\u00f8rste kaserne bygget i 1936.<\/p>\n

15 Gie\u00dfhaus, K\u00f6nigstra\u00dfe 41<\/strong>: Den nuv\u00e6rende trykkeri Rautenberg blev opf\u00f8rt som toetages st\u00f8behus med h\u00f8jt sadeltag. Leder af dette st\u00f8behusanl\u00e6g var den reformerede holl\u00e6nder Franciscus Ahasverus Roen, hvis gravplade er udstillet i museumshaven. Senere blev det anvendt som f\u00e6ngsel og derefter som n\u00f8dkvarter samt til lagerform\u00e5l.<\/p>\n

16 Wasmer-Palais, K\u00f6nigstra\u00dfe 36<\/strong>: Med dens balustrade og stukkaturer p\u00e5 v\u00e6gge og lofter er pal\u00e6et den historisk og kunsthistorisk betydeligste verdslige bygning i Gl\u00fcckstadt. Pejsesalen i \u00f8vre etage udformede den italienske stukkat\u00f8r Andrea Maini omfattende omkring 1710. Denne barokke pragtsal er et af de mest imponerende i forbundslandet. De tre lofter i de nedre rum er ogs\u00e5 rige p\u00e5 ornamenter. Et loft viser en scene fra den gr\u00e6ske mytologi (Zeus og Semele). Wasmer-Palais var s\u00e6de for h\u00f8jesteretten og kancelliet. Her erkl\u00e6rede Danmark krig mod England i 1807 efter den engelske fl\u00e5de havde beskudt K\u00f8benhavn og kancelliet i Gl\u00fcckstadt stadigv\u00e6k var funktionsdygtigt. I dag benyttes pal\u00e6et til ungdoms- og aftenskole. I pejsesalen arrangeres der regelm\u00e6ssigt kammerkoncerter.<\/p>\n

17 Provianthaus, Am Proviantgraben<\/strong>: Det i 1633 opf\u00f8rte provianthus blev lige som slottet revet ned omkring 1700 p\u00e5 grund af den mangelfulde fundamentering. Slottet kunne man give afkald p\u00e5, men det gjaldt ikke for provianthuset. Derfor blev det genopf\u00f8rt i 1705. Siden den tidligere bruger af bygningen, en farvefabrik, blev flyttet til et nyt industriomr\u00e5de, st\u00e5r den fredede bygning tom.<\/p>\n

18 En afstikker til kongediget<\/strong>: F\u00e6stningsdiget i byens nord\u00f8stlige del og alle andre endnu eksisterende dele af dette f\u00e6stningsanl\u00e6g blev den 3. januar 1994 registreret i bogen for fredede kulturmindesm\u00e6rker fra historisk tid og er siden da fredet.<\/p>\n

19 Stra\u00dfe Am Hafen<\/strong>: Gaden Am Hafen g\u00e6lder som Nordtysklands betydeligste kystvej. Den lever af facadernes afvekslingsrige spil og det dejligt gr\u00f8nne dige, der adskiller boligomr\u00e5det fra havnens handelsomr\u00e5de. Hele husr\u00e6kken er fredet (samlet fredning).<\/p>\n

20 Palais f\u00fcr aktuelle Kunst, Am Hafen 46<\/strong>: som ogs\u00e5 kendes under navnet “Quasi non possidentes” (er det ikke os, der er de besiddende…) blev anvendt som regeringskancelli og var samtidigt proviantkommiss\u00e6r Lorenz Jessens bop\u00e6l. Det \u00f8vre portalelement af sandsten blev fornyet ved restaureringen i 1985. Originalen er udstillet i Detlefsen-museet.<\/p>\n

21 Wiebeke-Kruse-Turm, Am Hafen 40<\/strong>: Huset Am Hafen 40 er blevet kaldt efter kong Christian den 4.’s elskerinde Wiebeke Kruse. Huset i tre etager og med stumpvinklet sadeltag, pudset facade og fem vinduesakser er en erstatning fra 1873-74 for det oprindeligt i 1630\/31 byggede t\u00e5rnhus, som br\u00e6ndte ned i 1868. I dag er huset i privateje.<\/p>\n

22 K\u00f6nigliches Br\u00fcckenhaus, Am Hafen 61<\/strong>: Broen, som blev revet ned omkring 1900, var beregnet som trafikforbindelse til slottet med den kongelige have bag havnen. Yderligere fungerede broen som trafikforbindelse til byen for husr\u00e6kken p\u00e5 Reth\u00f6vel. Reth\u00f6vel var f\u00f8r inddigningen og oprettelsen af byen og f\u00e6stningen en bakke bevokset med tagr\u00f8r, en \u00f8 mellem udmundingerne af Rhins og Splethe. Omkring 1650 blev f\u00e6stningsanl\u00e6ggene ved \u00f8ens yderkant revet ned og genoprettet l\u00e6ngere inde i landet. Efter at diget ved Elben og Reth\u00f6vel blev integreret i det samlede digesystem, mistede den sin \u00f8-karakter. Kongehaven blev offer for hele ombygningen.<\/p>\n

23 Alter Salzspeicher, Am Hafen 63<\/strong>: det m\u00e6gtige havnepakhus af mursten fra 1827 direkte ved kanalhavnen har en kvadratisk grundflade p\u00e5 14 x 14 m. Hejsespil gjorde det muligt at transportere varerne fra vand- og fra landsiden. Fra 1894 til 1976 anvendte Gl\u00fcckst\u00e4dter Heringsfischerei bygningen som saltlager. P\u00e5 pakhusets nordside blev der dengang opbevaret Kantjes (sildet\u00f8nder) i k\u00e6mpe stabler.<\/p>\n

24 K\u00f6nigliche Apotheke, Am Hafen 14<\/strong>: Det tidligere kongelige apotek har stadigv\u00e6k den pr\u00e6gtige marmorindgang, de store rum med stukkaturer og pitchpine. F\u00f8rst l\u00e5 apoteket p\u00e5 slottet, indtil det flyttede til admiralitetet. I 1871 k\u00f8bte ejeren af det i 1633 grundlagte apotek Gr. Deichstr. 8 slots- og garnisonsapoteket Am Hafen og lukkede det.<\/p>\n

25 Rantzau-Palais, Am Reth\u00f6vel 9<\/strong>: Oprindeligt stod her grev Christian Rantzaus pal\u00e6. I 1719 befalede kong Frederik den 4. at rive det faldef\u00e6rdige hus ned. P\u00e5 grund af de h\u00f8je omkostninger for kystsikringen donerede arvingen staten grundstykket og der blev oprettet et tugt- og galehus. Efter at de mandlige fanger blev flyttet til Rendsborg i 1875 blev pal\u00e6et til kvindef\u00e6ngsel. I 1931 blev bygningen ombygget til lejligheder.<\/p>\n

26 Speichergeb\u00e4ude, Am Hafen 1<\/strong>: Denne lagerbygning er midtpunktet hvor Marktfleth med dens to kystveje som hovedakse og n\u00e6rtrafikforbindelse og havnen som byens livslinie samles. Dermed lod kong Christian den 4. bygge sit f\u00f8rste hus i hans unge by p\u00e5 dette sted.<\/p>\n

27 Batardeau<\/strong>: Batardeau er et slusev\u00e6rk, som regulerer vandstanden i f\u00e6stningsgravene. Hovedopgaven var at forsyne byen med drikke- og brugsvand. I et par \u00e5r fandtes der en badeanstalt ved Batardeau.<\/p>\n

28 Stellwerk, ved Christian-IV-Stra\u00dfe<\/strong>: I det gamle slusev\u00e6rk er der i dag et lille museum, som varetages af frivillige medarbejdere. Udstillingen omfatter ca. 300 genstande om udviklingen af v\u00e6rket, telekommunikation og kontormaskiner. Museet har \u00e5bent hver s\u00f8ndag fra maj til oktober fra kl. 10 til 12.<\/p>\n

29 Judenfriedhof, hj\u00f8rnet Christian IV Str.\/Pentzstra\u00dfe<\/strong>: Kong Christian den 4. gik ind for religionsfrihed og gav asyl til reformerede holl\u00e6nder og portugisiske j\u00f8der, der blev truet eller forfulgt p\u00e5 grund af deres tro. Det bet\u00f8d, at erfarne folk inden for handel og h\u00e5ndv\u00e6rk kom til at betyde meget for den unge bys opblomstring. Som den sidste blev Sammy Levy begravet p\u00e5 den j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd i 1914. Hans enke testamenterede hele formuen til byen og gav for\u00e6rede byarkivet historiske dokumenter. Til geng\u00e6ld forpligtede byen Gl\u00fcckstadt sig til at vedligeholde den j\u00f8diske kirkeg\u00e5rd.<\/p>\n

30 Am Festungsgraben<\/strong>: Kanalen og systemet af f\u00e6stningsgrave forsynede via Elben indbyggerne og de erhvervsdrivende med drikke- og brugsvand. Ebbe og flod bevirkede, at f\u00e6stningsgravene og kanalen blev forsynet med friskt vand, og den konstante str\u00f8m forhindrede hurtig tilfrysning om vinteren. Dette klogt gennemt\u00e6nkte vandtill\u00f8bs- og afl\u00f8bssystem betegnes som speciel vandkunst.<\/p>\n

31 Die St\u00e4dtischen Anlagen (bypark)<\/strong>: blev oprettet efter sl\u00f8jfningen af f\u00e6stningen. Den skulle bringe byen l\u00e6 mod vind og g\u00f8re spadsereture i skygge mulige. I parken er der flere mindesm\u00e6rker, f.eks. 31a Seidel-mindesm\u00e6rket (n\u00e6r baneg\u00e5rden)<\/strong>, som blev oprejst til \u00e6re for grundl\u00e6ggeren af anl\u00e6gget, Johann Ernst Seidel. I den nordvestlige halvdel er 31b Kugle-mindesm\u00e6rket<\/strong> blevet oprettet til minde om belejringen og det sv\u00e6re beskydning p\u00e5 f\u00e6stningen i Gl\u00fcckstadt i 1813\/14. Over for st\u00e5r 31 c Zentenareiche<\/strong>, et egetr\u00e6 med mindesten om \u00e5rhundredefesten for befrielsen af Tyskland for Napoleons herred\u00f8mme. L\u00e6ngere i nordvestlig retning st\u00e5r 31d Doppeleiche<\/strong>. To enkelte egestammer samlede sig i en stamme og st\u00e5r som symbol for enheden af de to hertugd\u00f8mmer Slesvig og Holsten. P\u00e5 den dobbelte egs mindesten st\u00e5r \u00e5rstallene 1848 (slesvig-holstensk forening) og 1898 (50 \u00e5rs jubil\u00e6um) og kernes\u00e6tningen i Ribe-aftalen fra 1460 “Up ewig ungedeelt” (for evig udelt) med hvilken Danmarks konge havde lovet, at Slesvig og Holsten ikke m\u00e5tte deles. Via Gr. Kremper Str. (4) tilbage til den historiske markedsplads (1), udgangspunktet for rundturen.[\/vc_column_text][\/vc_column][vc_column width=”1\/3″][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/rathaus-copyright_gdm_gmbh-min.jpg” image_size=”medium” lightbox=”true” title=”1 \u2013 3″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/stadtkirche-copyright-gdm-kirbis.jpg” image_size=”medium” lightbox=”true” title=”5 \u2013 6″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/stadt-baeckerei-copyright-gdm.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”9″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/detlefsen-museum.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”10″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/augustin-copyright-gdm-kirbis.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”11″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/traufenhaeuser-copyright-gdm-kirbis.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”12″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/soldatenbude.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”14″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/wasmer-palais-copyright-gdm-kirbis.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”16″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/am-hafen-copyright-gdm.jpg” image_size=”medium” lightbox=”true” title=”19″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/palais-fuer-aktuelle-kunst-copyright-gdm-kirbis.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”20″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/wiebeke-kruse-turm.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”21″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/salzspeicher.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”23″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/rantzau-palais.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”25″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/stellwerk-glueckstadt.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”28″ caption_location=”outside-image”][mk_image src=”https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/stadtpark.jpg” image_size=”full” lightbox=”true” title=”28″ caption_location=”outside-image”][\/vc_column][\/vc_row]<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gl\u00fcckstadt ist eine besondere Stadt, die als einzige in Schleswig-Holstein von einem K\u00f6nig gegr\u00fcndet wurde. Ihr Grundriss wurde auf dem Rei\u00dfbrett entworfen und ist deutschlandweit einzigartig.<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":8270,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[237],"tags":[279,280,281,282],"class_list":["post-2562","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-stadtportrait-da","tag-glueckstadt-da","tag-stadtrundgang-da","tag-koenigstraum-da","tag-koenigstraum-an-der-elbe-da"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2562","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2562"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2562\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8270"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2562"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2562"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/glueckstadt-tourismus.de\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2562"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}