Glückstadt spiller en særlig rolle blandt byerne i vores forbundsland. Den repræsenterer en stjerneformet by, der er blevet nøje planlagt og oprettet efter idealet af en italienske renæssanceby.

Christian den 4., konge til Danmark og hertug til Slesvig og Holsten, lod byen anlægge i marsken tæt ved Elbens kyst. Det vigtigste formål var at blive en konkurrent til Hamborg med henblik på handlen på Elben.
Alle advarsler mod at oprette Glückstadt uden for de beskyttende diger afviste den viljestærke hersker med ordene: “Dat schall glücken und dat mutt glücken und denn schall se ok Glückstadt heten!“ (det må lykkes og det vil lykkes og derfor skal den også hedde Lykstad)

Den 22. marts 1617 grundlagde kongen byen og brugte lykkegudinden “Fortuna” som bymærke. Udvidelsen af byen, især fæstningsanlægget, blev fra 1620 fremskyndet med enorm personale- og materialeindsats. I Trediveårskrigen kunne Glückstadt som eneste fæstning i landet modstå belejringen af Wallensteins tropper.

De dalevende var allerede dengang fascineret af den klare byplan med det symmetriske grundrids, som danner grundlaget for den høje status som storslået by i nutiden. Siden den omfattende bysanering i 70’erne og 80’erne er en stor del af den historiske bykerne fredet.

På følgende adresse arrangeres byture for grupper:

Tourist-Information Glückstadt
Große Nübelstraße 31
25348 Glückstadt
Tyskland
Telefon +49 (0) 4124-937585
Fax +49 (0) 4124-937586
e-mail: info@glueckstadt-dm.de

1 Marktplatz: Fra pladsens midte ser man tydeligt 7 radialgader, 3 pseudo-radialgader og 2 gader, som berører pladsen radialt. Byens grundrids betegnede digteren Johann Rist fra Wedel som et byplanmæssigt mesterværk og er enestående i hele den nordtyske region.

2 Kandelaber: Den blev opført i 1869 på markedspladsen som erstatning for den tidligere brønd og brøndhuset som donation fra en velhavende borger i Glückstadt. Den er fredet og gennemgik en omfattende restaurering i 1985.

3 Rathaus, Am Markt 4: Rådhuset blev bygget i 1642/43 efter kong Christian den 4.’s ønsker i stil med den hollandske senrenæssance (kongens favoriserede byggestil: Røde mursten, sandstensrammer om vinduerne, svungne gavle, minder meget om Børsen i København). På grund af den mangelfulde fundamentering var det nødvendigt at rive det ned i 1872. Det blev nyopført i 1873/74 med en reproduktion af den oprindelige facade. En udvendig todelt trappe fører op til 1. sal. Slutstenen over hovedportalen er hovedet på et fantasivæsen, der rækker tunge og som skal afværge ulykke og onde ånder.

4 Große Kremper Straße: Den var før i tiden triumfgaden. Gennem denne gade er ni generationer af danske konger draget ind i Glückstadt som landsherrer. Ved enden af Große Kremper Str. (i dag jernbanespor) stod i sin tid Kremper Tor. Gaden var den første befæstede vej i marsken og førte fra Glückstadt til Krempe.

5 Traufenhaus, Am Markt 9: Til venstre for kirken står et af de fornemste huse i Glückstadt. I det treetages hus fra det 18. århundrede med et højt tegldækket valmtag boede den velhavende købmand og reder Löhmann. Han donerede indbyggerne i Glückstadt kandelaberen.

6 Stadtkirche, Am Markt: Den blev opført i 1618-1623 som første evangelisk kirke efter reformationen i hertugdømmerne Holsten og Slesvig. Kirken, der blev bygget i senrenæssancen, har indvendigt fire store messingkroner, alle er Glückstädter produktioner. Til højre foran indgang er der et stormflodsmærke fra den 7. oktober 1756. Gennem digebruddet mistede 200 mennesker deres liv. På venstre tårnside kan man se ankeret fra den hamborgske krigsflådes admiralskib, som blev erobret i 1630 efter en sejrrig kamp på Elben.

7 Bronzebuste af kong Christian den 4.: Til højre for kirken står en afstøbning af bygrundlæggeren kong Christian den 4. Originalen er på Rosenborg Slot i København. Busten blev afsløret den 22. marts 1992, da Glückstadt fejrede 375 års jubilæum.

8 Kanalen havde byplanlægningen udformet som kanalhavn og den havde stor betydning som handels- og omladningsplads. Velhavende borgere og erhvervsdrivende slog sig ned på begge sider af den. Efter lukning af kanalen i 1956 blev det tidligere åbne vandløb genoprettet i de gamle mål i forbindelse med bysaneringen i 1987. De ensrettede veje på begge sider viser tydeligt betydningen som hovedakse i byen.

9 Stadtbäckerei, Am Fleth 21: Siden 1632 er der et bageri i dette bindingsværkshus. En indmuret kanonkugle minder om angrebet på fæstningen Glückstadt i 1813/14. Sådanne kugler i forskellige størrelser blev anbragt på flere huse efter belejringen.

10 Brockdorff-Palais, Am Fleth 43: Palæet blev opført i 1631/32 til guvernøren for fæstningen Glückstadt og amtmand for amterne Steinburg og Rendsborg, rigsgreve Christian von Pentz. Særdeles bemærkelsesværdig er bagfacaden i hollandsk stil af gule teglsten med vandrette bånd af røde mursten. Mange betydelige forretnings- og regeringsfolk har boet i denne bygning. I 1802 blev kansleren von Brockdorff ejer af det herskabelige hus. Heraf kommer navnet Brockdorff-Palais. I dag har Detlefsen-museet og byarkivet hjemme i denne bygning.

11 Königliche Buchdruckerei, Am Fleth 37: I 1632 opstod her det priviligerede kongelige bogtrykkeri. Den ældste avis i Slesvig-Holsten “Glückstädter Fortuna” blev udgivet første gang i 1740. I dag udgives den som en sektion i avisen Norddeutsche Rundschau. I 1775 købte firmaet J.J. August trykkerivirksomheden og udvidede den til et specialtrykkeri med alverdens skrifttyper og sprog. Efter 200 år skete der igen et ejerskifte af trykkeriet. Produktionen kører den dag i dag, selvom det er i mindre omfang end dengang.

12 Traufenhäuser, Am Fleth 33: Begge toetages huse har skydevinduer i østfrisisk stil: De kan kun skubbes op eller ned. De to løverelieffer er kopier af originalerne, der er blevet fjernet fra huset pga. luftforurening og er nu udstillet i Detlefsen-museet. Reliefferne stammer fra den nedrevede digeport. Den daværende husejer købte dem for at beskytte hushjørnet mod hestekøretøjer.

13 Reepschlägerei, Ballhausstraße 31 und 32: Da Glückstadt var dansk flådebase, slog fire rebslagerier sig ned hvoraf kun familie Reinhardts rebslageri stadigvæk findes. Efter den sidste verdenskrig fik friluftsmuseet Molfsee overdraget rebslagerbanen. Her blev den genopført og er funktionsdygtig.

14 Soldatenbude, Jungfernstieg 13: Her er der en soldaterbarak fra 1633, som stort set er bevaret i original tilstand. Dengang kendte man endnu ikke kaserner. I Glückstadt blev den første kaserne bygget i 1936.

15 Gießhaus, Königstraße 41: Den nuværende trykkeri Rautenberg blev opført som toetages støbehus med højt sadeltag. Leder af dette støbehusanlæg var den reformerede hollænder Franciscus Ahasverus Roen, hvis gravplade er udstillet i museumshaven. Senere blev det anvendt som fængsel og derefter som nødkvarter samt til lagerformål.

16 Wasmer-Palais, Königstraße 36: Med dens balustrade og stukkaturer på vægge og lofter er palæet den historisk og kunsthistorisk betydeligste verdslige bygning i Glückstadt. Pejsesalen i øvre etage udformede den italienske stukkatør Andrea Maini omfattende omkring 1710. Denne barokke pragtsal er et af de mest imponerende i forbundslandet. De tre lofter i de nedre rum er også rige på ornamenter. Et loft viser en scene fra den græske mytologi (Zeus og Semele). Wasmer-Palais var sæde for højesteretten og kancelliet. Her erklærede Danmark krig mod England i 1807 efter den engelske flåde havde beskudt København og kancelliet i Glückstadt stadigvæk var funktionsdygtigt. I dag benyttes palæet til ungdoms- og aftenskole. I pejsesalen arrangeres der regelmæssigt kammerkoncerter.

17 Provianthaus, Am Proviantgraben: Det i 1633 opførte provianthus blev lige som slottet revet ned omkring 1700 på grund af den mangelfulde fundamentering. Slottet kunne man give afkald på, men det gjaldt ikke for provianthuset. Derfor blev det genopført i 1705. Siden den tidligere bruger af bygningen, en farvefabrik, blev flyttet til et nyt industriområde, står den fredede bygning tom.

18 En afstikker til kongediget: Fæstningsdiget i byens nordøstlige del og alle andre endnu eksisterende dele af dette fæstningsanlæg blev den 3. januar 1994 registreret i bogen for fredede kulturmindesmærker fra historisk tid og er siden da fredet.

19 Straße Am Hafen: Gaden Am Hafen gælder som Nordtysklands betydeligste kystvej. Den lever af facadernes afvekslingsrige spil og det dejligt grønne dige, der adskiller boligområdet fra havnens handelsområde. Hele husrækken er fredet (samlet fredning).

20 Palais für aktuelle Kunst, Am Hafen 46: som også kendes under navnet “Quasi non possidentes” (er det ikke os, der er de besiddende…) blev anvendt som regeringskancelli og var samtidigt proviantkommissær Lorenz Jessens bopæl. Det øvre portalelement af sandsten blev fornyet ved restaureringen i 1985. Originalen er udstillet i Detlefsen-museet.

21 Wiebeke-Kruse-Turm, Am Hafen 40: Huset Am Hafen 40 er blevet kaldt efter kong Christian den 4.’s elskerinde Wiebeke Kruse. Huset i tre etager og med stumpvinklet sadeltag, pudset facade og fem vinduesakser er en erstatning fra 1873-74 for det oprindeligt i 1630/31 byggede tårnhus, som brændte ned i 1868. I dag er huset i privateje.

22 Königliches Brückenhaus, Am Hafen 61: Broen, som blev revet ned omkring 1900, var beregnet som trafikforbindelse til slottet med den kongelige have bag havnen. Yderligere fungerede broen som trafikforbindelse til byen for husrækken på Rethövel. Rethövel var før inddigningen og oprettelsen af byen og fæstningen en bakke bevokset med tagrør, en ø mellem udmundingerne af Rhins og Splethe. Omkring 1650 blev fæstningsanlæggene ved øens yderkant revet ned og genoprettet længere inde i landet. Efter at diget ved Elben og Rethövel blev integreret i det samlede digesystem, mistede den sin ø-karakter. Kongehaven blev offer for hele ombygningen.

23 Alter Salzspeicher, Am Hafen 63: det mægtige havnepakhus af mursten fra 1827 direkte ved kanalhavnen har en kvadratisk grundflade på 14 x 14 m. Hejsespil gjorde det muligt at transportere varerne fra vand- og fra landsiden. Fra 1894 til 1976 anvendte Glückstädter Heringsfischerei bygningen som saltlager. På pakhusets nordside blev der dengang opbevaret Kantjes (sildetønder) i kæmpe stabler.

24 Königliche Apotheke, Am Hafen 14: Det tidligere kongelige apotek har stadigvæk den prægtige marmorindgang, de store rum med stukkaturer og pitchpine. Først lå apoteket på slottet, indtil det flyttede til admiralitetet. I 1871 købte ejeren af det i 1633 grundlagte apotek Gr. Deichstr. 8 slots- og garnisonsapoteket Am Hafen og lukkede det.

25 Rantzau-Palais, Am Rethövel 9: Oprindeligt stod her grev Christian Rantzaus palæ. I 1719 befalede kong Frederik den 4. at rive det faldefærdige hus ned. På grund af de høje omkostninger for kystsikringen donerede arvingen staten grundstykket og der blev oprettet et tugt- og galehus. Efter at de mandlige fanger blev flyttet til Rendsborg i 1875 blev palæet til kvindefængsel. I 1931 blev bygningen ombygget til lejligheder.

26 Speichergebäude, Am Hafen 1: Denne lagerbygning er midtpunktet hvor Marktfleth med dens to kystveje som hovedakse og nærtrafikforbindelse og havnen som byens livslinie samles. Dermed lod kong Christian den 4. bygge sit første hus i hans unge by på dette sted.

27 Batardeau: Batardeau er et sluseværk, som regulerer vandstanden i fæstningsgravene. Hovedopgaven var at forsyne byen med drikke- og brugsvand. I et par år fandtes der en badeanstalt ved Batardeau.

28 Stellwerk, ved Christian-IV-Straße: I det gamle sluseværk er der i dag et lille museum, som varetages af frivillige medarbejdere. Udstillingen omfatter ca. 300 genstande om udviklingen af værket, telekommunikation og kontormaskiner. Museet har åbent hver søndag fra maj til oktober fra kl. 10 til 12.

29 Judenfriedhof, hjørnet Christian IV Str./Pentzstraße: Kong Christian den 4. gik ind for religionsfrihed og gav asyl til reformerede hollænder og portugisiske jøder, der blev truet eller forfulgt på grund af deres tro. Det betød, at erfarne folk inden for handel og håndværk kom til at betyde meget for den unge bys opblomstring. Som den sidste blev Sammy Levy begravet på den jødiske kirkegård i 1914. Hans enke testamenterede hele formuen til byen og gav forærede byarkivet historiske dokumenter. Til gengæld forpligtede byen Glückstadt sig til at vedligeholde den jødiske kirkegård.

30 Am Festungsgraben: Kanalen og systemet af fæstningsgrave forsynede via Elben indbyggerne og de erhvervsdrivende med drikke- og brugsvand. Ebbe og flod bevirkede, at fæstningsgravene og kanalen blev forsynet med friskt vand, og den konstante strøm forhindrede hurtig tilfrysning om vinteren. Dette klogt gennemtænkte vandtilløbs- og afløbssystem betegnes som speciel vandkunst.

31 Die Städtischen Anlagen (bypark): blev oprettet efter sløjfningen af fæstningen. Den skulle bringe byen læ mod vind og gøre spadsereture i skygge mulige. I parken er der flere mindesmærker, f.eks. 31a Seidel-mindesmærket (nær banegården), som blev oprejst til ære for grundlæggeren af anlægget, Johann Ernst Seidel. I den nordvestlige halvdel er 31b Kugle-mindesmærket blevet oprettet til minde om belejringen og det svære beskydning på fæstningen i Glückstadt i 1813/14. Over for står 31 c Zentenareiche, et egetræ med mindesten om århundredefesten for befrielsen af Tyskland for Napoleons herredømme. Længere i nordvestlig retning står 31d Doppeleiche. To enkelte egestammer samlede sig i en stamme og står som symbol for enheden af de to hertugdømmer Slesvig og Holsten. På den dobbelte egs mindesten står årstallene 1848 (slesvig-holstensk forening) og 1898 (50 års jubilæum) og kernesætningen i Ribe-aftalen fra 1460 “Up ewig ungedeelt” (for evig udelt) med hvilken Danmarks konge havde lovet, at Slesvig og Holsten ikke måtte deles. Via Gr. Kremper Str. (4) tilbage til den historiske markedsplads (1), udgangspunktet for rundturen.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Not readable? Change text.

Start typing and press Enter to search